Olympic år for år.
Britannic.

Olympic.

Det blev leveret den 31. maj 1911 fra Harland & Wolf (det var skib nr. 400) og var det første skib i verden til at være over 40.000 bruttoregisterton, det var også det første af tre søsterskibe Olympic, Titanic (mest luksuriøs) og Britannic.
Olympic var 268,8 meter lang, og 28,2 meter bred med en vægt på 45.324 bruttoregisterton. Det
havde samme antal maskiner og samme antal skruer som Titanic. Olympic havde også en servicefart
på 21 knob.
Der var plads til lidt flere passagerer på 1. klasse end på Titanic 1.054, på 2. klasse 510 passagerer,
på 3. klasse 1.020 passagerer og en besætning på 860 personer, ialt 3.444 personer.

Olympic ved søsætningen Olympic og Titanic i værft. Titanic længst væk

Olympic år for år

20. Oktober 1910: Olympic søsættes.
31. maj 1911: Skibet bliver gjort færdigt.
14. juni 1911: Olympic havde sin jomfrurejse fra Southampton til New York.
20. september 1911: Olympic kolliderer med den Britiske krydser Hawke af Southampton, begge skibe bliver svært beskadigede.
1912 genopbygget i vinteren 1912/13: på Harland & Wolf. Der blev monteret flere redningsbåde i lyset af Titanic´s forlis. Der blev ændret i passagerantallet, så der var 735 på 1. klasse, 675 på 2. klasse, 1.030 på 3. klasse. De flere redningsbåde fik vægten til at stige til 46.439 bruttoregisterton.
Oktober 1914: Mislykket forsøg på at trække det Britiske krigsskib Audacious efter at det havde ramt en mine i det Irske hav. Efter at Olympic havde taget besætningen om bord sank Audacious.
September 1915: Olympic bruges til troppe transport.
4. april 1917: Olympic bliver permanent til troppe transport under the White Ensign.
12. maj 1918: Olympic angribes i atlanten af den tyske ubåd U103. Man undgår de torpedoer ubåden sender afsted. Ubåden kommer ind under kølen på Olympic og bliver svært beskadiget og synker.
En US destroyer samler senere et besætningsmedlem op.
12. august 1919: Skibet bliver istandsat og der konverteres til olie brændsel. Passagerantallet ændres
til: på 1. klasse 750, på 2. klasse 500, og på 3. klasse 1.150.
21. juli 1920: Den første efterkrig´srejse fra Southampton til New York.
1928: Antallet af passagerer ændres igen til: på 1. klasse 675, på turistklasse 561 og på 3. klasse 819.
Antallet af passagerer bliver ændret igen i begyndelsen af trediverne til : på 1. klasse 618, på turistklasse 447 og på 3. klasse 382 ( ? ).
Februar 1934: The White Star Line fusionerede med Cunard Line og blev til Cunard - White Star line. 16. maj 1934: I kraftig tåge påsejler Olympic fyrskibet Nantucket, som sank med det samme og tog syv med sig i dybet.
12. april 1935: Bliver lagt op i Southampton. September: Sælges til Metal Industries til ophugning.
13. oktober: Ankommer til Jarrow, hvor man piller alt det invendige ud.
19. september 1937: Det som var tilbage bliver bugseret til genbrug og smeltet om.

Til top

Britannic.

Britannic er ligeledes bygget på Harland & Wolf (skib nr. 433).
Skibet var hele 275,2 meter lang og 28,7 meter bred. Britannic havde en bruttoregistervægt på 48.158 tons. Britannic havde en noget kraftigere maskine i forhold til Olympic og Titanic, den var på ca. 60.000 hestekræfter. Skibet havde ligesom sine søstre en lavtryksdampturbine og 2 tregangs stempelmaskiner.
Skibet havde som sine søstre en servicefart på 21 knob. Det var meningen, at det skulle have haft: 790 passagerer på 1. klasse, 830 på 2. klasse og 953 på 3. klasse, der udover var der en besætning på 950, ialt 3.523 personer.

 

Britannic år for år.

14. februar 1914: Britannic søsættes.
13. november 1915: Det Britiske marineministerium beordrede Britannic færdiggjort som hospitalsskib.
8. december 1915: Prøvesejlads foretaget.
12. december 1915: Britannic blev leveret og herefter indsat som hospitalsskib.
21. november 1916: Britannic sejler ind i et minefelt, som er udlagt af den tyske ubåd U73, i det Ægæiske hav 4 sømil vest for Port St. Nikolo. Her rammer det en mine, som eksploderer på styrbord side af skibet, imellem de vandtætte skillerum 2 og 3. Af uafklarede årsager virkede det vandtætte dørsystem ikke i den forreste del af skibet og der trænger vand ind i 5 rum og de 2 forreste kedelrum. Britannic udsender et SOS og man ændrer kursen i forsøget på at sejle hende på grund inde ved kysten. Imens gøres der klar til at få de 1.134 ombordværende i redningsbådene.
2 redningsbåde blev smadret af den roterende skibsskrue, som nu stak op af vandet.
En time efter eksplosionen havde Britannic så kraftig slagside til styrbord, at hun sank.
21 mennesker (28 ifølge andre kilder) mistede livet, de fleste var i de 2 redningsbåde som sank.
Kort tid efter blev de overlevende samlet op af den Britiske krydser Heroic og de 2 destroyere Foxhound og Scourge og en fransk slæbebåd.

 

Til startsiden Tilbage. Til top
  Hjem.

20 - 02 - 2000